En dag i Seattle

Efter en mellemlanding i San Fransisco og de to timers tidsforskel inkluderet ankom vi i Seattle kl. 9 om morgenen. Vores første indtryk af Seattle: der er mange underlige mennesker Ikke at vi har noget imod underlige mennesker, de kan være endog meget underholdende og horisont-udvidende, men når man har tilbragt hele natten i et fly og derfor ikke sovet nok, er neurotiske, fulde/skæve/høje, retarderede eller bare mumlende mennesker ikke liiiige hvad man har allermest lyst til. Og det var cirka hvad vi fik hele vejen til vores hotel. I bussen fra lufthavnen til downtown Seattle mødte vi de første 3 stykker-en neurotisk kvinde, der sad og småbandede højlydt konstant – flere gange med racistiske undertoner, noget med at latinamerikanere var højlydte og hvad ved jeg. Buschaufføren stoppede til sidst bussen og bad hende om at holde mund – jo tak! Et par mere eller mindre helbredte alkoholikere, historier om overfald – og hvorfor en fyr var invalid, en højlydt samtale om to kvinders erfaringer med fængsel… jep lidt af det hele… ny bus – nye mennesker, denne gang en fyr der meget gerne ville dele ud af sin galde mod Bush. Vi kunne jo kun give ham ret og nikke, når vi forstod noget af hans mumlen, men også når vi ikke gjorde for han blev jo ved med at snakke ligegyldigt hvad. Da han begyndte at demonstrere med sin sammenfoldede avis som megafon, hvordan og hvad han havde sagt til et parti møde gav jeg nu op og ignorerede ham – props til Ole for at kunne blive ved med at nikke…

Efter lidt besvær og møje ankom vi til vores hotel turned hostel. Det lå i hotel-kvarteret sammen med pacific inn, best western, travellers inn og hvad de ellers har her i Nordamerika. I stedet for at kontinuerligt reparere hotellet lignede det at de havde bøjet sig for konkurrenterne, accepteret deres standard var under deres og derfor udleje værelser til hostel-priser i stedet. Fint for os – vi fik et kæmpe hotelværelse i fineste stand for 65$… 

Efter at have sovet 1½ time gik vi op til The Space Needle, der lå lige bag hotellet og tog deres ene mono-rail, der går netop fra nålen til downtown. Meget praktisk lige for os, men mere en turistattraktion end egentlig transport især fordi turen minder om noget fra Gotham City – Batman I ved, og ikke dækker mere end hvad på gå-fod ville tage 20 min…

Vi mødtes med Nadine udenfor Pike Market – turistfælde med skjulte perler(vi fandt dog ikke rigtig nogen), fiskemarked og restauranter. Sidstnævnte prøvede vi af og fik et super måltid med udsigt til vandet og den travle havn. Ingen promenade og rengjort lystbådehavn her i stedet masser af containerskibe og andre handelsbåde. Men vi fik set dem kaste med fisk og vi fik kigget på lokal kunst, som de turister vi var

 

Derefter stod den på shopping. Regnen stod ned – det gjorde den så fra vi ankom til vi tog afsted igen – men det var jo også lige som vi havde forventet det. Vi havde fået at vide, at det regner 8 måneder om året i Seattle, så det var lige før vi ville være blevet skuffede, hvis ikke det havde regnet… Det kunne vel i og for sig have været en lidt trist dag, men om det var fordi vi var overtrætte fra turen eller fordi vi var høje på Hawaii ved jeg ikke, men vi havde i hvert fald en ganske underholdende dag. Ole fik kigget på gadgets, vi fik kigget på sko og vi fik shoppet lidt – faktisk ret meget i forhold til, hvor relativ kort tid vi var der. Min mission var at finde et par nye sko – mine gamle kina-puma var døden nær og hvis ikke drivvåde kolde fødder er en god undskyldning for at købe et par nye sko nu og her – hvad er så? Så det gjorde jeg

Vi holdt en velfortjent pause med irish coffee og et par øl inden vi mødtes med de andre for at spise aftensmad. Vi havde forhørt os rundt omkring, hvor det var godt at spise, vi kiggede et par steder og endte med at gå på Taphouse eller sådan. Over 150 øl fra hele verden på fad – og stedet så var hyggeligt så hvorfor ikke Vi havde en meget hyggelige middag, god mad og god øl – og endnu engang en god afslutning på vores tur. Efter middagen virkede de andre endda mere trætte end os, så vi gik alle hjem og sov – velfortjent vil jeg nu også sige.

 

Næste morgen tog vi et par hurtige billeder af nålen – vi kom aldrig op i den, det burde man måske, men det må blive næste gang og så gik vi ellers den relative korte tur til Lake Union, der ligger midt i byen, hvorfra vores vandfly hjem til Victoria gik. Igen en meget smuk tur – tåge over øerne, men jeg må indrømme, at det da blev til en lille lur undervejs… 9 dages fest, glade mennesker, sol, eventyr og shopping er jo ikke ren afslapning – selvom det er på Hawaii