Aloha, Honolulu…

Okay – at fortælle om hele vores tur i detaljer som jeg har været igang med kan vist godt blive lidt af et evighedsprojekt, og opgaverne skriger efter opmærksomhed, så jeg sætter tempoet lidt op. Og i princippet så var essensen af alle vores dejlige 8 dage på Hawaii jo egentlig om afslapning og spas, så så længe I får det med er min tid ikke helt spildt

Hvor kom jeg til – jo søndag morgen. Lørdag aftens eskapader der endte med henholdsvis barfodet dans på disko og fodbold på stranden, ingen af delene særlig godt for vores i forvejen lemlæstede fødder, medvirkede at vi ikke kom op til den ellers complimentary tur til Pearl Harbour. Truth be told, så havde Ole allerede meldt fra, at det ikke var en prioritet – “det er jo bare en militærbase med en minde plague og palmer omkring”. Inden lørdagen havde jeg haft seriøse intentioner om at tage afsted, men må nok indrømme at tømmermænd og en bustur tidligt om morgenen ikke passede godt sammen. Jeg så de andres billeder og ingen var vildt opstemte over det, så vores prioritering var vist helt udemærket.

I stedet sov vi længe, spiste frokost og gik på stranden og slappede lidt af med sæson 1 af Dexter:) Senere på eftermiddagen mødtes Ole og jeg med Nadine, samt Kiran og Victoria og besluttede at gå et stykke hen af stranden, hvor der ved solnedgang skulle være et polynesisk danseshow – det vi andre kalder hula hula dans Endnu engang Nadines idé – jeg ved ikke hvor hun får det fra… Det var meget fint – børn, piger og en enkelt fyr i de helt traditionelle udklædninger med kranse af blade om halsen og fødderne og live musik med trommer, guitar og sang.

Efter 45 min følte vi lidt, at så havde vi set det og sulten (og måske ligeså meget tørsten) var begyndt at melde sig. Receptionisten Mike fra hostellet havde den første aften fortalt os om en mexicansk restaurant – åbentbart den eneste i byen – Senor Frogs. Det var alt i alt en børnerestaurant for voksne – vi fik ballonhatte, farverige drinks, serveringspersonalet dansede og hældte shots i os -Calella møder børnefødselsdag helt sikkert et underholdende koncept.

   

Og sidst men ikke mindst – de serverede drinks i palmer… Introducing the Palm Penis!

    

For nogen af os sluttede aftenen af med en kort tur på en reggae bar, der kun spillede dårlig hip-hop… De er generelt meget glade for hip-hop både i Canada og US – alle radiokanaler: hip-hop :S

Mandag morgen besluttede vi os for at tage til Hanauma Bay. Det var en af de ting der var højest på vores must-do liste.

 

Hanauma Bay er en naturpark ca. 15 min kørsel fra Honolulu og grundet bugtens status som naturpark skulle vi da også se en meget informativ pædagogisk video, hvor korallerne og fiskene sang at man nok måtte se men ikke røre. Ufrivilligt underholdende Uendeligt mange selskaber lavede ture derud, så vi tog den første den bedste. Det inkluderede snorkler, goggles og svømmefødder delt ud af vores meget specielle asiatiske chauffør under kommentarer som “yo sista.. yo bro” og “sit tight and call ur family” eller “sorry i’m so slow”… sure was entertaining…

Hanauma Bay var fantastisk. Vi gik et stykke hen ad stranden, hvor vi på det udleverede kort fra 1985 havde læst, at der var skildpadder i håbet om, at de stadig var der, og ikke havde besluttet at flyttet sig til den anden side af bugten

Vi snorklede nok en 1½ times tid og så rigtig mange fantastiske fisk – heriblandt hele crewet fra Finding Nemo, undtagen Nemo, men han var jo også forsvundet og Marlin var ude at lede efter ham… Der var meget lavvandet et godt stykke ud så man kom meget tæt på fiskene, der i og for sig var ret ligeglade om vi var der. Efter 45 min eller sådan så vi den første skildpadde – Crush himself! Ca. 75cm til en meter i længden med meget tydelige markeringer især på hovedet og store øjne, og så svømmede han (eller hun - kan du bestemme en skildpaddes køn?!) ellers astadigt rundt og spiste af revet. Vi fulgte efter i et stykke tid, drev med strømmen som skildpadden gjorde og kom nogle gange så tæt på, når den svømmede til overfladen for at ånde, at vi bare kunne have strakt hånden ud og rørt ved den.

  

Men det måtte man jo ikke Og man havde heller ikke lyst til at forstyrre den, så rolig og tillidsfuld den var. Efterfølgende så vi yderligere to skildpadder – og så var jeg glad. Svømmet med skildpadder – tjek. Og endda så tæt at jeg kunne mærke vandet blive skubbet fra dens luffe. Nu mangler jeg bare delfiner

Om aftenen efter vi havde spist samledes vi en flok på hostellet drak et par øl og gik derefter på bar/club. Et par danske piger vi havde mødt på hostellet om lørdagen, var på udveksling i Honolulu et semester og fortalte at Red Lion var the place to be en mandag aften – så der var vi. Det var medarbejderne samt de danske piger også – de var i øvrigt en manifestation af blond handelsskole dåse på godt og ondt… Mandag aften var “billig øl aften”; en lille “personal size” kande øl til 3$, så blir det ikke bedre. Aftenen udviklede sig til at blive rigtig underholdende – hip hop igen men i det mindste main-stream og med et par kander øl i blodet helt udemærket at danse til - Superman-dans og “Party like a lobster” (de siger “rock star” men så kan man jo ikke lave krabbekløer med hænderne:)) Meget underholdende især når lille blonde Nadine støder ind i en kæmpe sort mand dobbelt så stor som hende. Først bliver hun faktisk forskrækket for derefter at bryde sammen af grin og ende med at danse med manden – gotta love it

Tirsdag var vi naturligt nok lidt smadrede grundet nattens eskapader så det blev til en eftermiddag på stranden eller rettere sagt i vandet for vi lejede surfboards på hostellet. Ole, der ellers havde pralet lidt om sine 1½ måneders træning i Californien skulle lige vende sig til at befinde sig på et board igen, men så fik vi ellers også padlet lidt, surfet lidt, men mest af alt solet os på vandet. Jeg kunne godt mærke, at jeg havde lidt mere styr på det end første gang, men kom dog ikke helt så meget op at stå som jeg gerne ville. Vi havde også bevæget os længere ud, hvor bølgerne var større og dermed sværere at fange. Stadig underholdende, men jeg må da indrømme, at jeg bliver nødt til at prøve det igen – måske når vi besøger vores aussie venner engang – for jeg havde ikke nok styr på det til virkelig at kunne nyde det. Fik kun kilder i maven to gange

Om aftenen mødtes vi med de andre og gik allesammen ud at spise – på the cheesecake factory.

  

Selvfølgelig var cheesecaken fantastisk – lemon cheesecake med raspberry coulis – men resten af måltidet var også super. Alt i alt var maden på Hawaii rigtig god og ikke overvældende dyr ift kvaliteten og taget i betragtning, at det er en ferieby vi var i. Veltilberedt fisk i alverdens udformninger; den bliver ikke mere frisk – og ikke bedre. 

Efter middagen gik Kiran, Vic, Nadine og jeg ud og shoppede lidt – turist-fælde marked og lokale forretninger for souvenirs og gaver samt en enkelt kjole fra en tøjbutik blev det også til – ups