Vores Canadiske Blog
august 16, 2007Hej venner, familie og andre der ellers kigger med.
Vi har besluttet at oprette en blog hvor vi vil fortælle om vores oplevelser i canada.
Vi synes dette er den bedste måde at holde alle der er interesserede i vores fælles oplevelser, i Victoria og resten af Canada, opdaterede. Og da I nok alle ved, hvor dovne vi kan være, også til at skrive (især Ole 
), har vi valgt at lave en fælles blog, da sandsynligheden for, at den så er opdateret, er en del større end med to seperate blogge.
Vi vil lægge billeder ud, diskutere og henvise til endnu flere billeder på facebook for dem der bare ikke kan få nok 
Feel free to comment on whatever you like…
Til jer ikke-nørder: man kan abonnere på bloggen via et såkaldt rss-feed, så I kan få en mail eller en besked i jeres feed-reader, at nu er der spændende nye ord eller billeder fra jeres allesammens yndlings udenlands danskere, Ole og Juli.
Kære Juli og Ole!
Jeg (Jens fra STOP AIDS) har lige haft besøg af Lisbet, der fortalte mig om jeres liv og levned i Canada: spændende!
I 1998 var jeg i Vancouver og Victoria og det var en meget stor oplevelse for mig, at tage på whale-watch fra havnen i Victoria. Hvis I ikke har prøvet det, er det en oplevelse, som I ikke må snyde jer selv for. Det er ikke helt billigt (3-500 kr i 1998). Det foregik sådan, at 10-15 personer kommer ombord en stor speedbåd med en kyndig person der styrer speedbåd og fortæller en hel del om spækhuggernes liv og adfærd, det var meget interessant. Fordi spækhuggerne i området er fredede og mærkede med mikroschips, har de meget styr på, hvor de forskellige pods af hvaler lige er og er på vej hen, og speedbåden med fører og turister sejler så ud foran spækhugger-familiens rute og slukker motoren for ikke at forstyrre eller provokere hvalerne, og her venter man så på at familien kommer forbi, og det gør den så. I starten ser man nogle af de yngre og sprælske familiemedlemmer springe op af vandet på afstand og lige pludselig er de ganske nær. Da jeg var ude, kom en kæmpe spækhugger op til overfladen lige ved båden, dykkede ned igen og svømmede lige under os, så man så den i hele dens størrelse. Det lyder lidt skræmmende, men det var det ikke. Vores tur-leder havde forinden forklaret, at der aldrig skete uheld, at spækhuggerne kun én gang havde angrebet et menneske, og at det netop var sket i fangenskab, for som han hævdede, så vantrives spækhuggerne i fangenskab og kan blive skøre og aggressive af fangenskabet, og desuden bryder de sig angiveligt ikke om smagen af os mennesker. Deres yndlingsføde er laks og sæler, som de jager med ihærdighed og snilde. Så tag og prøv det! Og glem ikke at tage et kamera med, der bliver lejlighed til at tage nærbilleder af de flotte dyr i deres rette element.
Ha’ det herligt, jeg er lidt misundeligt, for jeg husker endnu hvor smukt der er i området!
Venlig hilsen fra Jens Thygesen